Canasta

Canasta er et supersjovt kortspil for hele familien, hvor elementer af held og strategi i smuk forening gør sit til, at spillet hitter igen og igen.

 

Antal spillere: 4 (og kun 4)
Materialer: 2 spil kort (helst med 4 jokere i hver), papir og blyant.

Forberedelse

Inden spillet starter deles spillerne op på to hold á 2 personer. Det er vigtig at to holdkammerater ikke sidder lige efter hinanden, da de så kan komme til at smide “de rigtige” kort ud og derved sikre sig at holdkammeraten får bunken. En stor del af strategien i spillet går netop ud på, at sikre sig at modstanderne ikke får bunken.

Herefter blandes kortene. Der spilles med i alt 56 x 2 = 112 blade, så der kræves en god hånd for at håndtere dem allesammen i ét hug.
Hvis I kun har kortspil med 3 jokere i hver, så brug bare dem – jeg synes bare at det er sjovere med de 2 ekstra jokere, da de lige åbner for et par ekstra muligheder.

Når kortene er blandet deles de ud med 13 kort til hver spiller. Resten af kortene lægges i en bunke midt på bordet og det øverste kort vendes med billedsiden opad.

Første omgang

Det betyder kortene

3, 3
100 point. Samler holdet alle 4, giver det 800 point “faste point”.

♣3, ♠3
“Lukker” bunken, så den næste ikke kan tage den. Tæller 5 point, når pointene skal gøres op.

2’er / Joker
Er jokere, der kan lægge som hvad som helst.
2’ere tæller 20 point og jokere tæller 50 point.

Øvrige kort
Bruges til at lave canastaer.
4, 5, 6 og 7’ere tæller 5 point.
8, 9, 10 og billedkort tæller 10 point
Es tæller 20 point.

Alle spillere tjekker om de sidder med nogle røde treere. Er dette tilfældet, så lægger de dem på bordet og tager nye kort ind i stedet.
Hvis man senere i løbet af spillet trækker en rød treer ind, lægger man den på bordet og trækker et nyt kort.

I første omgang må man ikke lægge ned, og som en konsekvens heraf heller ikke trække bunken op.

Spilleren til venstre for kortgiveren starter derfor med at trække 2 kort op fra bunken. (det er altid 2 kort, der skal trækkes op). Dernæst lægger han et kort ud.

Sådan fortsætter omgangen i urets retning, indtil alle 4 spillere har trukket 2 kort op og lagt et kort ned igen.

Anden omgang – kampen gives fri

Når turen kommer til den første spiller igen, kan han gøre tre forskellige ting:

  • Tage to kort op og åbne
    Først og fremmest tager han to kort op. Herefter kan han vurdere, om han ønsker at åbne spillet.

    Dette sker ved at lægge tre eller flere kort ned på bordet som tilsammen giver mindst 50 point (se også under point-givning). Dette kan f.eks. være tre 8’ere (30 point) og fire 5’ere (20 point). De lægges altid ned i samme værdi (dvs. 4’ere, 5’ere, 6’ere osv.).
    Det kunne også være en 2’er (der jo fungerer som joker) og to esser. Det giver i alt 60 point. Der skal altid være et overtal af “rene kort”. Dvs. man må ikke vælge at lægge f.eks. to 2’ere og to 8’ere ned.

  • Tage bunken og åbne
    For at tage bunken kræves det, at man har to af det øverste kort. Dette betyder f.eks. at hvis der ligger en knægt øverst i bunken, så må den tages hvis man sidder med to knægte på hånden.
    Gør man det, så har man jo så de første 3 knægte (=30 point), og skal kun komme op med 20 mere (f.eks. en 2’er på også).
    Man må kun bruge det øverste kort ude fra bunken til at åbne med. De øvrige kort trækker man så ind efterfølgende, hvorefter man kan lægge dem ned.
     
  • Tage 2 kort op
    Kan man ikke andet, så kan man jo altid tage 2 kort op!

Efter at have gjort en af ovenstående skal man lægge et kort ud i bunken på bordet. Sådan fortsætter det med næste spiller. Når først et af holdene har åbnet, kan man udover ovenstående også vælge en fjerde mulighed, nemlig:

  • Lægge kort til ved holdkammeraten (eller sig selv)
    I Canasta er man som makkere fælles om alt. De point man får, får man sammen og hvis den ene har lagt ned på bordet, så lægger den anden bare til derovre. Der skal stadig være et overtal af “rene kort”. Dette betyder, at du stadig ikke kan lægge 4 jokere til i en bunke med f.eks. 3 knægte.

  •  Tage bunken
    Som ovenfor. Man kan kun tage bunken, når man har 2 af de øverste kort. Hvis der f.eks. ligger en konge øverst, skal man sidde med 2 konger på hånden, for at må tage bunken.

At lave en canasta

Med 2 spil kort, er der som du måske allerede har regnet ud 8 4’ere, 8 5’ere osv. Hvis du og din makker kan samle 7 af dem, så har I en canasta.
Der skelnes mellem røde canastaer (“rene canastaer”), hvor der ikke er brugt jokere og sorte canastaer, hvor I har været nødt til at ty til jokere, for at få lavet en canasta.

En rød canasta tæller 500 point, så ofte vælger man de første omgange at  forsøge at lave røde canastaer. Det kan derfor være en god idé at vente med at “opgive” de røde canastaer til man er et stykke inde i spillet, da de sorte kun tæller 300 point.

Når et hold har mindst 2 canastaer, har de mulighed for at lukke.

På billedet til højre ses tre forskellige muligheder.

Den til venstre med knægtene er “ren” og tæller derfor 500 point.

Den i midten indeholder fem 5’ere og to jokere (en joker og en 2’er), og er derfor “sort” og tæller 300 point.

Den til højre er ulovlig, da den har en overvægt af jokere, så den er fiktiv og vil ikke kunne findes i et spil.

Der lukkes

Når det ene hold har fået to canastaer er de i deres gode ret til at lukke. Dette foregår ved at man slipper af med alle sine kort på hånden. Det sidste kort skal lægges på bunken. Man må gerne lukke med et kort, der kan bruges, men man kan aldrig smide en joker eller 2’er ud i bunken – heller ikke undervejs i spillet.

Det giver 100 point at lukke.

Point-givning

Når der er lukket, tælles point sammen. Hvert hold tæller sine point efter følgende regler:

  • Hver rød 3’er tæller 100 point. Hvis et af holdene har alle fire, så får de 800 point i alt for dem.
  • Hver rød canasta tæller 500 point
  • Hver sort canasta tæller 300 point
  • Det giver 100 point at lukke
  • Alle kort holdet har samlet tælles sammen. Her tæller kortene som beskrevet i kassen øverst.
    Kortene i de 2 canastaer på billedet ovenfor tæller f.eks. 165 point.
  • De kort, som spillerne sidder med på hånden tæller negativt. Det betyder, at hvis du f.eks. sidder med to esser og en 4’er på hånden, når der lukkes, så får holdet 45 minuspoint.

Næste omgang

Næste omgang fungerer på absolut samme facon. Den eneste forskel er, at man efterhånden som man får flere point, skal åbne med flere point.

0-1495 point = åbne med 50
1500-2995 point = åbne med 90
3000-5000 point = åbne med 120

Og Canasta-vinderen er

Det første hold, der når 5.000 point.

Hvis begge hold når 5.000 point, så vinder det hold med flest point.

Lidt om taktik

Det er ikke altid en fordel at åbne. Nogle gange er det smart at “lurepasse” på bunken, for en stor bunke kan virkelig betyde meget for holdet.

Derfor kan man f.eks. vælge at lokke spilleren, der sidder før til at spille en 5’er ud hvis man selv sidder med to 5’ere.

Hold øje med de røde canastaer – de giver voldsomt mange point, så det er vigtigt ikke at smide jokere på for hurtigt. Omvendt skal man heller ikke vente for længe, for man risikerer jo at modstanderholdet lukker og så er jokerne dyre minuspoint.

Rigtig god fornøjelse

50 tanker om “Canasta

  1. Har haft det sjovt med spillet for mange år siden. Det kunne tage timer!!! Synes nu ikke at reglerne er helt som dengang, men pyt med det. Tager disse regler med til Langeland – de skal nok blive brugt af “os fire”.

  2. Hej Janet
    Der findes tonsvis af småjusteringer til reglerne. Om det er egnsbestemt eller hvordan ved jeg faktisk ikke. Jeg har i ovenstående skrevet de regler, som jeg plejer at spille med.

    Hvis der er noget, som du mener er forkert, så skriv lige igen – for så vil jeg gerne have det rettet!

    • Jeg forstår ikke, at i ikke spiller med man ikke må tage et kort op fra bunken, hvis man allerede har lagt dem ned, eks. jeg har lagt 4 tiere ned på bordet, og så må jeg ikke tage en tier hvis min modstander smider den ud

  3. Hej her er et lille spørgsmål.Når en spiller glemmer at tjekke en rød treer i første omgang hvad er så reglen? dette vil jeg gerne vide. Court.

  4. Hej Court
    Vi plejer at spille med at man bliver hånet pænt meget og så bare i alt stilhed lægger den på bordet og tager et nyt kort op.

  5. Hej i mandags så jeg min bedstemor spille Canastam og de fortalte mig at vis man kunne tage en bunde kort me præsis det antal kort = 33 kort,
    for man 100 point i bonus.

  6. Hej kan nogen hjælpe med reglen omkring et problem vi er uenige om. Vi kan ikke blive enige om hvad vi må såfremt en spiller kommer til at lægge 3 kort hos sig selv som passer til makkernes, en mener at bordet fanger en anden mener man godt kan lægge dem til makkernes når fejlen er opdaget.? Jørn

  7. Hej Jørn det siger sig selv det må man ikke hvis først man har lagt ned så fanger bordet

    • Det er naturligvis ikke rigtig, det er meget småligt at man ikke kan lave en meget lille fejl uden at det skal gøres til et stort nummer, man kan naturligvis lægge til makkeren, når fejlen er opdaget.

      Vibeke

  8. Hej Vibeke har helt ret, jeg har spillet canaste i over 40 år og kender reglerne bedre end nogen anden, jeg må sige at jeg har hørt meget folk kan være uenige om, men aldrig noget så indlysende som at nogen mener at bordet fanger fordi man kommer til at ligge kort hos sig selv som kan passe hos makkeren, afgørelsen af uenigheden er at spilleren naturligvis må lægge til makkeren og modtager en undskyldning fra de øvrige spiller.

    • Hej ? hvis man kun har 3joker på hånden og skal smide et kort i bunken man kan ikke ligge dem ned til noget på bordet må man smide en i bunken eller springer man over

  9. Hej Spillemagasin,
    Jeg har spillet Canasta med min gamle svigerfar, som nu ikke er mere. Vi havde en regel om, at hvis man kunne lave en canasta i jokere og 2’ere, så fik man en høj score, men jeg kan ikke huske hvor meget. Er der mon nogen, der har haft samme regel?
    Vi spiller nu 5 mand i en kortklub, så er der plads til frafald 🙂 – Vi har forsøgt at omsætte pointgivningen med kr., som så blev puttet i en kortkasse, men vi kom om jeg så må sige til kort. Er der nogen, der har et forslag? Pt. putter vi bare 50 kr. i en kasse. Bedste hilsner

  10. I min familie har vi spillet med, at man kan tage bunken med en joker/2er og et kort der svarer til bunkens. Man kunne lukke bunken med en joker/ 2 er og skulle så have 2 kort svarende til bunkens øverste kort, for at tage bunken. Er der nogen der kender den regel?

    • Ja den kender jeg, (altså med at lukke bunken med joker/2er). Men for at åbne den igen skulle man have 2 ens kort PÅ HÅNDEN, som det der ligger øverst i bunken

  11. Hvad gør man hvis at der ikke er flere kort i bunken fx. hvis der er en der tager stakken hvor at alle kortene er i
    hvis at det sker er spillet så slut?
    skal man bare spille videre?

    • Når man løber tør for kort i bunken, så er omgangen slut. Ingen får point for at lukke, men ellers tælles pointene op på almindelig facon

  12. Hej,

    Åbning i Canasta: Kan man åbne med en uren eller ren Canasta direkte? Altså hvis man nu skulle åbne på 120 point og så i stedet lægger en uren Canasta, som har en værdi af 300 point. Gælder det så for en åbning?

  13. Jeg er lige blevet introduceret til spillet i efterårsferien.
    Reglerne mindede meget om disse. Den største forskel (jeg fandt kun to) er at point på bordet KUN talte som plus hvis man havde lukket en canasta…hvis modstander parret lukkede spillet med sine to canastaer og man ikke selv havde fået én (kan ske når de andre sidder med alle jokerne) så talte ALT som minus – både det på hånden OG det på bordet.
    Er der meninger om hvorvidt det hører til en af de hjemmebryggede/varianterne?

    • Uha – Canasta er jo en af de spil, der har været spillet i mange, mange år. Jeg har aldrig hørt om nogle “officielle” regler, men jeg synes da den regelvariant du kommer med der lyder god og er da bestemt værd at overveje at tage med.

  14. Jeg spillede i sin tid to-mandscanasta med min bedste, det var sjovt og et godt to-mandsspil. Reglerne minder meget om fire-mands, men jeg husker noget med, at modstanderen kunne lægge til ens bord, hvis jeg fx havde lagt fire knægte, kan modstanderen lægge en knægt på eget bord. Knægten tælle som plus hos den der har den på bordet. Er det nogen der ved noget om det? Jeg husker også noget med, at der var nogle kort, der var taget fra… Kan det passe?

    • vi spiller ofte både to og tremands
      2 spillere får 15 kort hver
      3 spillere får 13 kort hver og 4 spillere får 11 kort hver
      vi har altid kun spillet med 500 point for en ren canasta.
      har aldrig hørt om modspilleren må ligge til ved sig selv, men han kan låse bunken, hvis han smider det kort ud, som modstanderen har lagt ned

  15. Vi har altid spillet med den regel at man kun måtte tage et kort op fra bunken, ikke to. På de n måde bliver spillet betydelig sværere.

  16. Hej
    Vi sidder og spiller canasta og er kommet ud for den situation, at man i første runde man må lægge ned, tager bunken, men kan ikke åbne, da man finder ud af, at man ikke har nok point – hvad gør man så?

  17. En tilføjelse af regler som jeg har spillet med.
    Hvis mand var røde 3 liggende på borderet, og spillet lukkes og man ingen canasta har, tæller de minus point. Hvis man har alle fire sort 3er kan de lægges ud i bunken som et kort.

    • Hvis du mener, hvor du kan spille det online på nettet, så ved jeg det ikke. Denne side bruges udelukkende til at beskrive regler.

  18. Vi havde trykte regler tilbage fra 50 rene. Der spillede man men åben og lukket bunke og tog kun et kort op ad gangen. Bunken er åben som udgangspunkt og betyder at man kan tage den op hvis man kan bruge det øverste kort. Bunken kan lukkes med en toer eller joker og så skal man have to af samme sags som der bliver lagt ned øverst for at tage den op. Også er der lidt flere detaljer end beskrevet på denne hjemmeside.

  19. Har et spørsmål om avslutningen av et spill. Vi er alltid 4 som spiller canasta. Det hender at man sitter igjen med 2 kort på hånden og trekket et likt kort som man har på hånden.Da bruker vi og legge ut disse 3 kortene men har da ingen kort og legge på bunken og annonserer at jeg går ut neste gang det er min tur. Spørsmålet blir da har noen av de 3 andre spillerne som sitter etter han som skal gå ut neste gang det er hans tur lov og si det samme hvis man kan legge ut 3 kort uten og legge kort på bunken?

  20. Hej, mit spørgsmål går på, om man kan tage det øverste kort i bunken af nedlagte kort, uden at man behøver at have 2 af samme slags på hånden, altså uden at tage hele bunken.

  21. Vi spiller med istedet for joker er 7erene joker =50 poin og 2ererne = 20. De røde 3 kan først vendes når man har en canasta = 100 poin +/- hvis man ingen canasta har. I de regler jeg lærte og som jeg har givet videre skal man bare have en canasta for at lukke men man må ikke lukke i samme omgang som man laver canasten i. Sort 3 tæller ikke noget men lukker bunken. Har aldrig før hørt om at man tager to kort op af gangen men hvis man spiller med det er det nemmer at spille to mands?

  22. Jeg har et spørgsmål til rommyreglerne i canasta. Hvis en spiller kommer til at lægge et kort ud i bunken, som passer til hans egne eller makkerens kort, så er der rommy, men hvad er straffen for det, og er der overhovedet en straf?

    • vi spiller med man gerne må, for du kan håbe at modstanderen ikke har flere af disse kort, fordi han har brugt dem til at låse bunken med for dig

  23. Hej
    Sidder her med min mand og skal lige prøve spillet inden næste weekend og vi er uenige … Håber i kan hjælpe :0)

    Må man lægge 4-5-6-7-8-9-10-knægt- dame – konge ned sammen ?
    Håber i kan hjælpe med svaret :0)

    God aften
    Katja

  24. Hvis bunken er lukket med en joker eller toer, må man så spille en joker eller toer på den lukkede bunke, så man opnår: 1. At modstanderen kun kan tage bunken, hvis han har to jokere eller toere. 2. At jeg undgår at spille et kort, som han med stor sandsynlighed kan tage op med to tilsvarende kort.

  25. Vi spiller tremands-canasta (alle mod alle). Har et spørgsmål, som vi har drøftet i vores lille kortklub. Forholdet er følgende: En spiller (A) har fx åbnet med 50 points. Spilleren sidder lidt senere med fem 10’ere på hånden, men vælger kun at lægge de tre af 10’erne ned på bordet i et forsøg på at lokke den foran siddende spiller til at lægge en 10’er, hvorefter A kan tage bunken.
    Et dette bluffnummer tilladt? – eller skal man, hvis man vælger at lægge 10’erne ned – altid lægge alle de 10’ere ned, som man har på hånden?

    • vi spiller med man ikke kan tage nogen af dem i bunken som man har lagt ned selv, det vil sige hvis han har lagt 3 tiere ned, kan i låse bunken for ham med 10ere, han kan så være heldig at få bunken på et andet kort senere, og derved nå op på en ren

  26. Hvad er regelen hvis spillet strækker sig så længe at talonen er brugt op og der kun er den vendte bunke tilbage ????????
    1. Har læst nogle regler som jeg ikke kan finde hoved og hale i.
    2. Har hørt at nogle blot vender bunken så det bliver en talon og fortsætter så spillet.
    3. Har hørt at nogle blot stopper spillet og tæller point.
    Hvad er rigtig og hvad er forkert

  27. Kan stærkt anbefale Canasta – når man først har lært spillet og dets strategier, så er man Canasta-spiller for livet…..go’ fornøjelse:-)

  28. Hej derude, jeg søger nogen at spille canasta med i vestsjælland. Ved en eller anden noget om, der findes klubber i dette område? mvh Jeanette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *