Meyer

Meyer er et terningspil for 2 spillere eller flere, hvor held selvfølgelig har et vist element, men også evnen til at bluffe er vigtig!

 

Antal spillere: 2 eller flere
Materialer: 2 terninger, 1 raflebæger, 1 terning ekstra pr. deltager.

Spilleregler til terningspillet



Så er der slået meyer. Nu bør det ikke gå galt!

Alle spillere placerer 1 terning foran sig med 1’eren vendt opad. Hver gang man taber, flytter man terningen en tand op, og når man når 6 er man ude!

Herefter kaster første spiller terningerne, men skjuler kastet for de øvrige spillere. Han fortæller højt, hvad han har slået (her må gerne bluffes!).

Slagene har følgende rangorden (fra højeste og ned):

  • 1 + 2: Meyer
  • 1 + 3: Lille-meyer
  • 6 + 6: Par 6
  • 5 + 5: Par 5
  • Par 4, 3, 2 og 1 henholdsvis
  • 6 + 5: 65
  • 6 + 4: 64
  • 63, 62, 61, 54, 53 osv. helt ned til 32

Hvis der f.eks. er slået en 3’er og en 5’er, er der slået 53, da man tager det største tal først. Meyer er højest og 32 er lavest.

Næste spiller har herefter 2 valgmuligheder:
Han kan tro på det første spiller sagde
Så skal han slå terningerne om uden at se hvad den forrige slog. Her skal han opnå mindst det samme.
Først får han 1 slag, hvor han må se, hvad der er slået.
Hvis han ikke har slået over (og ikke vil bluffe), må han slå igen og UDEN AT SE melde “mindst det samme” og så blot krydse fingrene.

Løfte raflebægeret så alle kan se om spiller 1 bluffede
Hvis spiller 1 bluffede, mister han et liv. Hvis han derimod talte sandt så mister spiller 2 et liv.
Vedkommende, der mister et liv skal slå igen.

Eksempel på en omgang meyer

Spiller 1 starter. Han slår 32 (en 2’er og en 3’er), men synes det er for lavt, så han sender terningerne videre med besked om, at han har slået 62 (altså 2 og 6).

Spiller 2 tror på ham, tager raflebægeret (uden at kigge) og slår to 5’ere – altså par 5. Dette melder han og sender den videre til spiller 3.

Spiller 3 tror ham ikke og løfter. Desværre for spiller 3 var den god nok, så han mister et liv og flytter sin terning fra 1 til 2.

Spiller 3 starter næste omgang. Han slår par 2, melder det og sender den videre til spiller 1 igen.

Spiller 1 tror på ham, slår terningerne men slår kun 43. Han slår igen, og uden at kigge på terningerne sender han dem videre til spiller 2 med meldingen “mindst det samme”.

Spiller 2 tror ikke på spiller 1, løfter derfor raflebægeret, og konstaterer at terningerne kun viser 65. Spiller 1 mister et liv og hans terning går også fra 1 til 2.

Sådan fortsætter spillet indtil en af de tre spilleres terning lander på 6.

Varianter

Terningspillet Meyer har et hav af varianter. Et par af de mere almindelige kommer her:

Meyer koster 2 liv Hvis man løfter, når der er meldt meyer koster det 2 liv at gætte forkert. Dvs. at hvis man løfter når der er meldt meyer og terningerne viser 2-1, så koster det 2 liv, for ham der løfter.

Sende videre Hvis spiller 1 slår par 5, og spiller 2 tror på den, kan spiller 2 vælge at sende terningerne videre til spiller 3.
Spiller 2 påtager sig her det “fulde ansvar” for slaget, så hvis spiller 3 vælger at løfte og det er forkert, så mister spiller 2 et liv.
Når raflebægeret om til spiller 1 igen må han slå forfra.

21 tanker om “Meyer

  1. Hej spillemahadinet

    Jeg sidder med en twist omkring Meyer.

    Rafling “Meyer”

    Hvis spiller 1 melder Meyer, spiller 2 tror på den og går en ned “køber sig fri” og giver bægeret videre til spiller 3. Spiller 3 tror ikke på det og løfter. Terningerne viser 32. Altså løgn, hvem går to ned på denne omgang…?

    På forhånd tak

    Taio

  2. Hej vi sad med en twist om meyer sidst som jeg gerne ville have svar på.

    det drejer sig om: hvis første spiller slår 61 og næste spiller tror på det og ryster glasset og kigger på terningerne og sender den derefter vidre og siger “mindst det samme” uden at ryste glasset, må man det når man ved hvad der er under glasset? For jeg mener ikke det er at bluffe hvis man ikke siger et specifikt tal. Han kaldte det og bluffe at sige “midst det samme” mener kun at den sætning må bruges i spillet når man ryster glasset og sender det vidre unden at se på terningerne.

    på forhånd tak for svaret

    • Det kan jeg da ikke se noget i vejen med – men jeg må da sige, at jeg mener det virker som en dum måde at spille på.

      Er den meget højere end meyer, vil man selvfølgelig melde det – og er den under, kan man jo lige så godt tage chancen og ryste igen inden den sendes videre.

  3. Hvis spiller 1 slår en Meier og spiller 3 ikke er opmærksom på det der bliver sagt. Må spiller 2 så bare rafle bægeret sige noget mindre end Meier?

    • Jeg hader selv de der “du kan bare høre efter regler”, så kan jeg undgå dem så spiller jeg uden dem. Jeg mener de er aldeles ødelæggende, da mange “spekulerer” i dem ved bevidst at mumle eller forsøge at distrahere modspillere.

      Men ja, sådan er der en del der spiller.

  4. Hejsa! Et spørgsmål: Når en spiller går ud, hvem overtager så den spillers tur? Selv mener jeg, at det er den, der vinder ‘duellen’ – altså hvis spiller 1 bluffer, bliver afsløret, og går ud, så er det spiller 2, altså den efterfølgende spiller, der fortsætter spillet. Hvorimod hvis spiller 1 ikke bluffer og spiller 2 løfter og går ud – så er det spiller 1, altså den foregående spiller, der fortsætter spillet. Men nogle mener, at det altid er den efterfølgende, der fortsætter… hvad mener I?

    • jeg tror at det altid er den der løfter glasset der skal spille videre. det spiller jeg i vert fald med, men jeg ar set mange forskellige regelsæt

  5. Hej. Ved I om der findes en Danmarks mester i Meyer ? Vil gerne i kontakt med vedkommende i forbindelse med et DR2 program. vh helle

  6. Hvis spiller nummer et slår et par 5 og spiller nummer tre ikke høre noget hvor spiller nummer to siger så 43 går den så videre med 43 eller går spiller nummer to så ned

  7. Hej, hvis spiller 1 slår 65, spiller 2 slår under 65 og slår derfor videre og siger 65 eller derover. Spiller 3 løfter, og der er en Meier. Skal spiller 3 så gå to point ned eller et point?

  8. Hej
    Vi spiller med at man skal gå to ned på Mayer.
    Men hvis spillet 1 siger par to og spillet to vælger at ryste bæret uden at kikke og siger par to eller der over til spiller 3. Spiller 3 løfter bæret og der er Mayer . Skal spillet 3 så gå en eller to ned. ?

  9. Jeg er raget uklar med konen og har brug for hjælp… hvis spiller 1 siger par seks og spiller 2 siger, “eller der over” til spiller 3. Skal spiller 3 så selv kunne sige hvad spiller 1 havde slået? Hilsen en frustreret ægtemand…

  10. Hvis man spiller med at tumle og man kun har et liv tilbage så dør man på en Meyer men det sidste liv du ikke går ned for skal du så gå en ned fra det tal du har tumlet?

  11. Hejsa. Vi fik en twist til Mayer turnering på arbejdet i går. Vi var 6 om bordet. Spiller 1 melder Mayer. 4 vælger at gå 1 ned, men hvad med den 5 spiller? Skal hun/han løfte raflebærret? Eller sagt med andre ord har vedkommende ikke en mulighed for at 1 ned?

  12. Hej, hvis spiller 1 slår mindre end det der blev sagt før, og derefter slår om og siger, 64 eller derover, hvor spiller 2 så efterfølgende tager bægeret op og terningerne viser en Meier, mister spilleren så 1 eller 2 liv?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *