Spillemagasinet.dk Spillemagasinet.dk
2-personers Familiespil Kortspil Terningspil  
Onsdag den 10. marts

Vejen hertil: Forside / Spilleregler / Sorteper

Sorteper

Antal deltagere: 2 og opefter
Materialer: Et sæt spillekort (52).

Inden spillet:
Klør knægt fjernes.
Alle kortene (51) deles ud. Det har ingen betydning, at alle ikke får det samme antal kort.

Formål:
At undgå at sidde som sidste mand med Sorteper (spar knægt)
At samle sine kort i par, så man undgår Sorteper.

Spillet:
Alle tager deres kort på hånden og danner så mange par som muligt. To kort af samme værdi (uanset farve) danner et par. For eksempel to konger. Alle par lægges ind midt på bordet i en stor stak, hvorefter selve spillet begynder. Det eneste kort, der ikke kan parres er Sorteper (spar knægt).
Den spiller, der sidder til venstre for kortgiveren starter. Han trækker et kort fra kortgiverens hånd. Man må selvfølgelig ikke se, hvad for et kort man trækker, inden man trækker det.
Hvis det nye kort kan parres med et kort, han har på hånden så lægges parret ind i bunken på bordet, ellers må spilleren beholde kortet på hånden.
Turen går videre til næste spiller. På tilsvarende måde trækker han et kort (hos den spiller, der indledte spillet).
Efterhånden som spilleren får parret alle deres kort, udgår de af spillet. Når en spiller går ud, mister næste spiller retten til at trække. Han må nøjes med at aflerevere et kort til den næste spiller.
Den spiller der til sidst sidder med Sorteper har tabt.

Tip:
Bliv ikke nervøs, hvis du trækker Sorteper op. Hold øje med, hvor den næste spiller normalt trækker sit kort hos dig og placer Sorteper der. Trækker han altid i midten, så sætter du Sorteper der.

God fornøjelse!

 

Sitemap Sitemap
Kontakt spillemagasinet Kontakt
Udskriftsvenlig version Udskriftsvenlig version
Forum Forum
 
 
 
Besøg drinksdatabasen.dk