Spillemagasinet.dk Spillemagasinet.dk
2-personers Familiespil Kortspil Terningspil  
Lørdag den 4. september

Vejen hertil: Forside / Spilleregler / 3-mands-whist

Antal spillere: 3
Et sæt spillekort (52 stk)

Esset er højest - toer lavest (undtagen i sol, hvor esset er lavest og konge højest).

Der skal bekendes kulør hvis muligt. 
Hvis man ikke kan bekende kulør, må der trumfes eller en anden farve må smides i.

Ved hvert spil gives der til 4 spillere (de tre deltagere og byttekort).

Et spil består af 12 runder.

Første runde
Den spiller, der skal melde, har 4 valgmuligheder:

  • Spar
  • Farve
  • Sans
  • Sol

Meldingerne indeholder følgende:
Spar: Spar er trumf.
Farve: En valgfri farve er trumf (dog kan spar ikke vælges som trumf).
Sans: Det er ingen trumf.
Sol: Det gælder om at undgå at få stik.

Byttemuligheder
For de første 3 typer spil gælder: Spilleren, der har meldingen, må bytte op til 7 kort i bytterne (men kan selvfølgelig ikke se de kort, han trækker op, inden han har taget dem op på hånden). Spiller to må bytte op til 4 kort og spiller 3 må bytte op til 2 kort.
De kort, der byttes, lægges med billedsiden nedad og er ikke med i spillet.

I sol gælder det, at spilleren, der har meldingen, må bytte op til 2 kort, spiller to må bytte op til 4 og spiller tre må bytte op til 7 kort.

Vælger en spiller ikke at bytte alle sine kort, må den næste bytte de resterende udover sine egne. Eksempel: spiller 1 bytter 5 kort. Spiller to kan nu vælge at bytte sine egne 4 samt de 2, der er tilbage fra spiller et's mulighed. Er der nogle tilbage, når spiller tre har byttet, er disse ikke med i spillet og forbliver hemmelige for alle.

Point
For de første 3 typer spil gælder: Den spiller, der melder, skal have 7 stik, næste spiller skal have 4 stik og sidste spiller skal have 2 stik. Opnår man flere stik, end man skal have, får man 1 point for hvert overstik. Får man færre stik end man skal have får man fratrukket 1 point for hvert manglende stik.

For spillet sol gælder: Den spiller, der meldes, må højest få 2 stik, næste spiller højest 4 stik og sidste spiller højest 7 stik. Her regnes modsat. Får man færre stik får man point, får man flere stik bliver man fratrukket point.

Spillets gang
Alle 3 spillere skal i løbet af et spil melde alle 4 muligheder.

Sørg for at lave et skema, så det er muligt at følge med i, hvad de enkelte har meldt. Det er umuligt at huske igennem hele spillet.
Poinene noteres ned og regnes ud efter hvert spil.

God fornøjelse




Blackjack er et kortspil som er blevet den foretrukne fritidsunderholdning for mange mennesker overalt i verden. Hvis du vil lære reglerne til dette spil, er det nok det nemmeste at besøge en casino guide på nettet. Der kan man både prøve en gratis blackjack træner, og spille online blackjack med rigtige penge.

Sitemap Sitemap
Kontakt spillemagasinet Kontakt
Udskriftsvenlig version Udskriftsvenlig version
Forum Forum
 
 
Besøg drinksdatabasen.dk