Ludo er kongen af familiespil, og sådan har det vel næsten været siden det første spil så dagens lys tilbage i slutningen af 1800-tallet.
Verden over er der gået tusindvis af timer med dette brætspil, som – selvom det primært appellerer til børn – også kan få selv den mest sindige familiefar til at vise tænder.
Det er bare ikke sjovt at blive slået hjem 7 gange i træk, uanset hvor gammel du er, og uanset om at man skal ”tabe og vinde med samme sind”.
Men husk nu at være et godt eksempel for børnene. Ikke noget med at råbe og skrige og kaste med ting – det ødelægger mere end det gavner, når man er fyldt 40 😉
Spillet går i alt sin enkelthed ud på at komme først i mål med sine 4 brikker. Dette foregår ved at tage 1 terning, 4 brikker samt et bræt. Hvis du slår en sekser (eller en globus), må du rykke en brik ud på selve brættet. Når denne brik har været brættet rundt, kommer den i mål og kan ikke længere slås hjem.
Det lyder nemt, og det er det vel egentlig også. Det eneste problem er bare, at de tre andre spillere har nøjagtig samme dagsorden. De vil derfor for alt i verden sørge for, at du ikke når helt hjem. Du skal derfor regne med, at de benytter sig af bisse-tricks, som f.eks. at slå dig hjem. Heldigvis kan du jo bare give igen af samme mønt!
Hvis man har brug for afveksling, så kan ”speed”-ludo anbefales. Det foregår med 2 terninger og gør at spillet bliver lidt mere taktisk, da der pludselig er lidt flere kombinationsmuligheder. Men skak bliver det aldrig!
Når så røgen har lagt sig fra barndommens ludo-spilleri, kommer tiden hvor børnene bliver ældre og begynder at drikke øl og drinks. Her findes ludo igen frem, hvor det nu agerer drukspil.
Hver gang man slås hjem, skal man for eksempel tage en tår af sin øl. Og så er det stadig ikke sjovt at blive slået hjem 7 gange i træk!
– og så kan spillet fåes for en flad halvtredser!
Ja, det er så det traditionelle ludo. Man kan også få 6-mands ludo, det spiller vi sammen med et par venner – og den måde vi spiller det på er lidt mere avangeret. Vi er makkere to og to og sidder skrå overfor hinanden. Vi har et hold brikker hver og derudover har hver makkerpar et fælles hold brikker, som man så kan benytte begge to til at jage modparten med. Vi bruger en almindelig terning, altså uden stjerne og globus.
Man skal slå en sekser for at komme ud. Hvis man rammer en stjerne ved et slag må man flytte ligeså mange felter. Man er fredet på en globus og kan ikke gennes hjem. Hvis der står 2 eller flere brikker på et felt enten dine egne, makkers eller fælles brikkerne kan man ikke gennes hjem. Slår du en sekser og ikke tager en brik ud må du slå sammen d.v.s. hvis du slåe 2 seksere og en treer må du flytte femten felter og kommer det til at passe med at du rammer en stjerne kan du jo nå rigtig langt. Men se godt efter om du kan slå en hjem, hvis du overser det og modparten ser at du kunne have slået en brik hjem må du selv gå hjem med den brik du kunne have slået en hjem med. Der gælder selvgølgelig også fællesbrikkerne.
Et spil kan vare mellem 1½ og 3 timer – så god fornøjelse. Denne version er for større børn og voksne og kræver du er vågen og med i spillet hele tiden.
Tak for dine input!
Det er da en super-god idé at bruge 6-personers-udgaven på den måde!
Jeg er simpelthen nødt til at høre, om I har prøvet Partners? Det har jeg også skrevet om et eller andet sted her på siden. Det plejer at være vores favorit, når vi sidder 4.