Sortskæg fra Danspil

Danspil lavede i tidernes morgen et populært kortspil under navnet “Sortskæg”. På utallige opfordringer bringer vi her reglerne.

Det skal måske tilføjes at det måske nok kræver, at du har spillet i forvejen, selvom det med lidt snedighed nu nok kan spilles med et almindeligt sæt kort.

Sørøverne var nogle grumme fyre – de overfaldt uskyldige skibe, røvede, plyndrede og slog ihjel. Dengang medførte skibene tit og ofte kostbare laster, så der var altid fare på færde, når de stævnede ud på verdenshavene. Den mest frygtede sørøverkaptajn var vel nok “Sortskæg”, der foruden sin grusomhed var en meget grisk herre. Kostbarhederne, han røvede fra skibene, gravede han ned mange steder på små øde øer – og du skal nu være med til at spille om alle de “forsvundne gulddukater”.
God fornøjelse!

Spillet kan spilles af 2-6 personer.
40 spillekort + 2 grumme jokere.
10’eren er højest – 1’eren lavest.
Gulddukaterne (gule farve) er altid trumf – og kan slå alle stik – hvis man ikke kan bekende kulør.
Jokerne kan ligeledes slå alle stik – men kun hvis de spilles ud (lægges først på bordet).
Der gives 7 kort til hver spiller i første omgang – resten lægges til side og må ikke røres resten af selve spillet, der går over 13 omgange.

Inden spillet går i gang, melder hver spiller, hvor mange stik han/hun forventer at få. Denne melding er meget vigtig, da hele pointstillingen afhænger af denne melding. Hvis en spiller f.eks. siger 2 stik, skal han ha’ 2 stik – hverken flere eller færre. Får spilleren flere eller færre stik, får vedkommende minus 2 point pr. over- eller undervurderet stik. Får man derimod de 2 stik, man har meldt, giver det 5 points for det første +2 for det andet – altså i alt 7 points. Har man meldt 3 stik er pointsene 5 for det første stik +2 +2 for de næste – altså 9 points. Og så fremdeles.

Hvis der er meldt f.eks. 0 stik, og man ingen får, giver det 5 points. Får man derimod f.eks. 3 stik og har meldt 0, giver det minus 6 – altså minus 2 for hvert undervurderet stik.

Når 1. spil er færdigt, tages 1 kort for hver spiller (de først fratagne kort må ikke røres) – derimod skal kortene, der bliver taget fra, lægges i en bunke for sig.

I spil nr. 2 får hver spiller altså 6 kort, i det næste 5 kort, i næste 4 kort… ned til 1 kort. Når dette spil er slut, blandes de kort, der er taget fra i løbet af spillet. Der gives nu 2 kort til hver, i næste spil 3 kort og så fremdeles op til 7 kort. Når dette spil er slut, tælles pointsene sammen, og den, der har flest har selvfølgelig fundet “Sortskægs” skat og vundet.

God skattejagt!

 

8 tanker om “Sortskæg fra Danspil

  1. For fanden da hvordan for man et stik ? Er det to sekere eller en toer og en treer og en firer? Og vilken rækkefølge lægger man kortene ned i? Starter den yngste eller trækker man lod?:)

  2. Ja. Jeg sidder også med kortene og kan ikke komme i gang. Det er jo kun pointreglerne der er forklaret…ikke hvordan man spiller spillet. Hvordan gør man?

  3. OK – det er disse regler jeg har fået fra Danspil, som er producenten.
    Ifølge dem, er dette reglerne, der blev sendt med spillet ud.

    Hvis I ikke mener at reglerne er fyldestgørende, så skriv lige igen, for så sletter jeg dem bare!

    • Hej Ib
      Dette er en 100% uafhængig hjemmeside, hvor jeg bare har gjort mig den ulejlighed at grave reglerne frem til det gode, gamle spil.

    • Hej Ib
      Jeg kan sige med næsten 100% sikkerhed, at Danspil ikke kommer til at lave det spil igen – men i mellemtiden er der jo lavet et hav af andre sjove kortspil, der måske var værd at prøve?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *